Så sad jeg lige og kiggede på Gretes blog og scrollede ned igennem hendes blogliste… Meget langt nede på listen finder man så lige min blog, det er simpelt hen bare for dårligt at jeg ikke er bedre til at bruge min blog. Og især når jeg rent faktisk laver rimelig meget kreativt. Jeg kunne se at det rent faktisk er over 6 måneder siden jeg sidst har skrevet noget.
Jeg er, som nogle måske ved, begyndt at flette tasker af reklamer, jeg er faktisk også begyndt på en side her på bloggen om dem, men er vist heller ikke kommet så langt med den.
Jeg har også en ny strategi for det julemarked jeg skal til i den første weekend i november, ja ja, der er lang tid til, det ved jeg godt, men de sidste 2 år er det som om det kommer bag på mig, selv om jeg jo har vidst det et helt år. I år skal det bare ikke ske, jeg skal snart i gang med at forberede de ting jeg skal have med til marked. Jeg har mange ideer, så må vi se hvor mange af dem der bliver til virkelighed. Mon det virker fuldstændig fjollet at jeg allerede nu snakker om julemarked???
Mit scrap er gået temmelig meget i stå, jeg er kommet dertil at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst lavede et LO, det er lidt skidt, og jeg tror måske jeg får lidt svært ved at komme igang igen. Men mon ikke jeg kender så mange scrappe tøzer der kan hjælpe mig med det problem???
Jeg laver måske heller ikke så mange kort som jeg gerne vil. Jeg har en hel masse dejlige materialer lige her omme bag mig der bare venter på at blive sat sammen til flotte kort, men det er lidt svært. Jeg er blevet rigtig glad for at lave kort fra Donna Design skabelonerne, men det er for lidt.
Jeg har til gengæld fået mig en ny hobby. Eller det er nok ikke helt det rigtige ord. Jeg er blevet rigtig glad for at gå i genbrugsbutikker for at se om jeg kan finde fine gamle og ikke mindst billige ting og sager. Det er for det meste ting til køkkenet jeg finder, jeg er jo ret glad for at bage, derfor har jeg fundet mange bageforme og kagefade på mine visit. Vi har for nylig fået et nyt spisebord, det var nu ikke nået helt ud i genbrugsbutikkerne, men er min farmor og farfars gamle, rigtig flotte teaktræsbord med hollandsk udtræk. Jeg er så glad for at have fået det bord, det betyder rigtig meget for mig at det har været min farmors. Og da vi solgte vores gamle bord med stole til, skulle der jo også nye til af disse, dem har min svigermor fundet i genbrugsen, og har sågar sat dem i stand for os, de er blevet så flotte og jeg er bare SÅ glad for det.
For lige at vende til bage til farmor, så mistede jeg hende en uge efter min 12 års fødselsdag, jeg har savnet hende lige siden. Men nu hvor jeg selv er begyndt at have interesse for de ting som man selv gjorde før i tiden og som mange stadig gør, så savner jeg hende mere. Jeg ved at det er ting som min farmor gjorde og som hun ville have elsket at give videre til mig. Det er ikke fordi jeg ikke kender andre der kan hjælpe mig med disse ting og jeg finder også selv ud af mange ting, men det kunne have været rigtig fedt at have lært det af farmor. Det har sat mine tanker igang. Det er jo ikke fordi jeg ikke ville disse ting da farmor levede, men hende og jeg var bare ikke nået dertil, vi hyggede os rigtig meget sammen og jeg elskede at være sammen med hende. Når jeg nu tænker tilbage på hvad jeg har af oplevelser med farmor, så er der 3 fra køkkenet. Det første er at hun lærte mig at smøre boller… der skulle ikke bare en klat smør på dem, det skulle smøres helt ud til kanten. Det næste er den dag hun bagte pandekager til morbror Jens (altså hendes bror) og mig. Det var mit første møde med morbror Jens og det var også første gang farmor bagte pandekager. Her lærte jeg at ikke alle ruller sukker og syltetøj ind i pandekagerne, de rullede dem og puttede det ovenpå. Mit sidste minde fra køkkenet sammen med farmor var da hun introducerede mig for tusindbøf… De var kun to om at spise, derfor var der ikke kød nok til millionbøf…:-) Hun havde humor hende farmor. Jo så er der et minde mere fra køkkenet, men det er ikke kun med farmor i centrum, det er sådan set mest min far og daværende onkel Kaj. De valgte at der skulle være vandkrig til en familiefest, det var også rigtig sjovt, men ikke da det gik ud over farmor i køkkenet, der stoppede vandkrigen og onkel Kaj måtte hjem og låne noget af fars tøj.
På det kreative plan har farmor og givet mig en masse, vi har hæklet, strikket og kniplet sammen, desværre er det ikke noget jeg husker ret godt og mestre derfor ikke disse 3 ting ret godt. Jeg har arvet farmors kniplebrætter og jeg har alle intentioner om at jeg skal lære det på et tidspunkt, men jeg aner ikke hvornår. Hvad angår mine evner til at strikke og hækle, så skal de også finpudses. Jeg har fundet SÅ mange fine hæklede ting at jeg bliver nødt til at lærer det. Det er bare en skam at det ikke er farmor der skal gøre det.
Jeg ved godt at det er sent at mindes farmor på denne måde 14 år efter hun døde, men det er noget jeg tit tænker på. Jeg har savnet farmor lige siden den dag jeg fik at vide at nu kunne hun ikke længere. Hun havde været syg i mange år og havde til sidst ligget længe på sygehuset, så det var bedst for hende at komme væk fra den smerte hun havde. Det har jeg altid vidst og har ikke været i tvivl om at det var bedst for hende, men derfor blev hun alligevel taget fra mig alt for tidligt, der var mange ting jeg skulle have lavet med farmor, som jeg aldrig kom til. Så er det godt at jeg kende mange andre der kan hjælpe mig med disse ting. Jeg er begyndt at bage rugbrød, leverpostej, lave marmelade og vil også lære at sylte forskellige ting. Jeg vil gerne lave de ting jeg selv kan, så jeg ved hvad der er i det mad jeg putter i munden. Og det er jo nu jeg skal lære det, inden jeg får børn, så jeg ved at det er gode sager de får…
Så kan jeg slutte med min overskrift… Hold da op, det blev et langt indlæg. Jeg ved ikke om der var nogen der fik noget ud af at læse det, men jeg har i vært fald fået tankerne igang hos mig selv og kan bare konstatere at selvom det er 14 år siden jeg mistede min farmor, så savner jeg hende stadig og vil nok altid gøre det.











