Jeg havde simpelt hen ikke helt fået nok, da jeg kom hjem med mit indkøb fra Panduro, kom jeg til at se at mange at siderne jo faktisk havde en lige så flot bagside, derfor tog jeg imod tilbuddet om at komme med svigerfamilien på tur til Aalborg, så kunne jeg jo komme ind og få en mere af dem jeg var helt ‘verliebt’ i. Jeg var så også kommet frem til at jeg manglede en mappe at have papiret i, jeg har en, men det var ikke nok længere. Grete havde sent et bud med om en refill til Zyronen og så blev jeg også selv nødt til at købe en, jeg synes de er lidt svære at bedømme hvornår de er tomme. Der røg også lige en pakke blomster mere med hjem af samme slags som jeg købte lørdag.
Senere mandag, tog jeg på tur med Grete og Joan, vi tog til Hampen, hvor vi besøgte Hobbygården, her skulle der købes karton, hun har simpelt hen et kæmpe sortiment og til billige penge, 4 kroner pr ark og 10 for 35, det er lige til. Hvis man aldrig har været hos Jette i Hampen, så skulle man overveje et besøg dernede, hun har simpelt hen mange ting. Det er ikke fordi hun har helt vildt mange ting til scrap, men hun har rigtig mange ting til kort, og mange af de vi bruger kan jo bruges til begge dele. Her blev udover karton købt, bånd, en ny pincet, rihnsten i blå og grøn, glimmerlim (efter at have set Mariannes glimmer artikel, skal det prøves), lidt træblomster og 2 ruller dobbeltklæbende tape (hun har den bedste jeg endnu har brugt).
Jeg har desværre ikke taget billeder af de ting inden jeg fik det sat på plads. Det er jo altid rart at får tingene derhen hvor de hører til.