Seneste kort og helt ny skabelon

Posted on

Nå så er jeg på banen igen.

Jeg har siden sidst fået lavet en ny skabelon, en lille pony. Den skulle bruges til en lille pige der lige er kommet til verden, og jeg synes faktisk selv den blev ret god.

DSC_0301

Så har jeg også fået lavet lidt andre kort, jeg ligger dem alle ind under kort, men viser lige lidt her også.

Den første studenterhue er blevet lavet

DSC_0295

Og så har jeg lavet et morsdags kort til en mor der strikker meget

DSC_0292

Det sidste jeg lige vil vise her er et guldbryllupskort til Jespers onkel og tante

DSC_0290

Jeg synes faktisk jeg får lavet en del. Som nogle af jer ved er jeg i øjeblikket i jobrotation og er nu gået i gang med de sidste 6 uger, som skal foregå i en anden børnehave end der hvor jeg har været siden januar. Jeg er nu på en naturgård, hvor en børnehave inde fra byen kører ud hver dag med en gruppe børn, det er helt fantastisk, der er masser af plads og rig mulighed for at brænde noget krudt af. Jeg har 5 uger tilbage der nu og til den tid er der så kun 5 uger til vores lille guldklump kommer til verden. Det er helt vildt at tiden går så stærkt. Hov forresten, det har jeg da vist ikke fået skrevet herinde. Jeg er gravid og skal føde i starten af august, jeg glæder mig helt vildt.

Det var alt for nu. Jeg har en plan om at næste indlæg skal handle om hækling, og jeg vil prøve om det kan ske inden alt for længe.


Konfirmationstiden

Posted on

Er vist ved at være overstået nu, så nu er det vist på tide at jeg viser de kort jeg har lavet til konfirmationer i år.

DSC_0284

DSC_0285

DSC_0286

DSC_0283

DSC_0282

DSC_0280

DSC_0278

Uglen og telefonen er mine egne skabeloner. Telefonen er lavet til en pige der tydeligvis er stor fan af Justin Bieber. Resten af kortene er lavet ud fra Donnas skabeloner.

Siden sidst har jeg også lavet et par babykort, den første er til en barnedåb og den sidste er til en lille nyfødt. Begge lavet ud fra Donnas skabeloner.

DSC_0277

DSC_0279

 


Til og fra kort

Posted on

Som jeg lovede i går handler dagens indlæg om til og fra kort, eller små juleophæng.

  

De første 2 her er, ligesom de store kort designet af mig selv, det er i bund og grund de samme skabeloner, der er bare kopieret ned i den størrelse jeg ville have dem.

 

De her 2 er Donna designs som jeg har kopieret ned, på samme måde som mine egne. Det er også helt det samme jeg har gjort med den næste, det er bare fordi den ikke er Donna design, det er som jeg skrev i går en skabelon jeg har fundet på nettet og jeg ved ikke hvem der har lavet den.

Jeg ved endnu ikke hvad morgendagens indlæg skal handle om, men det finder jeg ud af inden i morgen…

 

Vi ses


Julekort

Posted on

I dag er der 17 dage til 1. december og her er som lovet mit indlæg for i dag.

I dag skal det handle om julekort, jeg har allerede lavet en del julekort, menjeg er ikke færdig endnu.

I dag vil jeg vise de forskellige slags jeg laver.

 

De første tre her er mine egne designs, som jeg er ret godt tilfreds med.

 

 

 

 

 

De næste her er Donnas design, bortset fra det første juletræ, det er en jeg har fundet på nettet, men jeg ved ikke hvem der har designet den.

I morgen tror jeg at jeg vil vise jer mine til og fra kort.

 

Vi ses i morgen


I sidste sekund

Posted on

Jeg når vist lige at lave et indlæg i dag, nu lagde jeg jo op til i går at jeg vil forsøge at lave indlæg hver dag indtil 1. december.

I dag vil jeg vise nogle babykort jeg har lavet, dem har jeg nemlig lavet en del af. Det er en blanding af egne designs og Donna designs.

Bamserne her er Donnas design, dog er det mig selv der har designet hagesmækken på den nederste. Jeg har brugt mine spellbinders til at lave den.

Vuggerne er lavet ud fra mit eget design, jeg synes at BoBunny papiret passer rigtig godt dertil. Stemplerne der er brugt derpå er fra Hobbyboden og dyrene er nogle dies jeg har, som min søde kæreste købte til mig for nogle år siden da han var i USA.

Sutten har jeg også selv designet.

Sutteflasken er et Donna design og jeg er bare rigtig godt tilfreds med den her udgave, jeg synes den er blevet rigtig god med de farver jeg har valgt.

Til sidst vil jeg vise elefanten og storken, det er begge egne designs. Egentlig ville jeg ikke lave storken, for jeg synes den blev meget smal og der er ikke meget plads at skrive på, men så blev jeg udfordret til det, og så er det jo rigtig svært at sige nej.

Det var så indlægget for i dag. Nu er der så kun 18 dage til det er den 1. december… Jeg glæder mig som altid til den måned… Dels fordi jeg jo har fødselsdag, men også fordi jeg synes det er så hyggeligt med jul. Og især hvis man har fået købt julegaverne inden, og det er jeg godt i gang med.

Tak for kigget, vi ses i morgen.


Så skete det igen…

Posted on

… jeg har ladet for lang tid gå, hvor jeg ikke har skrevet på bloggen. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver rigtig god til det, men jeg kan da prøve igen. Nå men denne gang har jeg en masse billeder der skal ind i mit galleri med syede kort. Jeg er blevet rigtig glad for at lave Donna kort og så er jeg begyndt at lave mine egne skabeloner.

Her kommer lige et par smagsprøver på dem jeg har lavet

Elefanten har jeg selv lavet skabelonen til. Inspirationen kommer fra et tegneunderlag i en børnehave jeg arbejder i. Jeg synees selv den er vildt sød.

Jeg har fundet en bog på biblioteket, som er fuld af skabeloner til alle mulige ting, og med min kreativitet er det blevet til mange forskellige skabeloner til sykort.

Uglen her er den ene af de…

Flyvemaskinen herpå er en anden, som jeg også har lavet i en stor version. Indtil videre har jeg ikke fået lavet flere af dem, men jeg lover at der kommer flere eksempler senere.

Jeg har fået mange bestillinger på studenterhuer, så dem har jeg fået lavet en hel del af.

Her var lige et lille udvalg af dem.

Nå det må være alt for nu… men smut lige omkring siden med kort, der er der mange flere sykort.

På gensyn inden alt for længe.