Så er jeg tilbage

Posted on

Egentlig havde jeg bestemt mig for at jeg skulle til at være mere tilstede her på bloggen. Det vil jeg også stadig, men har lige haft en pause, da min svigerfar mere eller mindre pludseligt fik fred fra al sin sygdom og døde for 2 uger siden. Det gav en lille anledning til at være kreativ. Min svigermor ville sende takkekort ud og var klar til at købe de helt almindelige hvide kort. Jeg tilbød at lave nogle til hende og pakkede alle de ting jeg skulle bruge og sad derinde og lavede dem.

De endte med at se således ud.

Jeg har også siden sidst været i gang med at lave flere skabeloner, jeg har blandt andet lavet et vækkeur, som der er et par stykker der har spurgt efter.

Vækkeuret har jeg lavet med BoBunny papir til baggrunden og til klokkerne. Til selve urskiven har jeg brugt et design fra My Mind’s Eye blokken On the bright side. Tallene har fået en gang glossy og tagget er punchet med min MS tag punch.

Jeg er også begyndt at tænke på at det “snart” er jul, derfor har jeg lavet en nissehue.

Det er også min plan at lave nissehuen som en lille model, som evt kan bruges til til/fra kort eller bare som julepynt.

Det var vist alt hvad jeg kunne finde på lige nu.